Parodontose, paradentose og parodontitis er forskellige navne for den samme sygdom
Parodentose er en tandsygdom og kan defineres som en betændelsestilstand i tændernes omgivende støttevæv. Støttevævet omfatter tandkødet, fibrene omkring tandrødderne samt den omgivende kæbeknogle. Betændelsestilstanden medfører at den knogle, der omgiver tænderne, langsomt nedbrydes og tændernes støttevæv derved forsvinder. En fremskreden paradentose medfører at tanden/tænderne løsnes og tillige kan flytte sig i tandrækken.
Hvordan opstår parodontose?
Parodontose opstår ved at bakterier over en længere periode får lov at ansamle sig langs tandkødsranden, hvor de giver anledning til en betændelsestilstand. Denne betændelsestilstand karakteriseres i første omgang som tandkødsbetændelse. Forbliver tandkødsbetændelsen ubehandlet kan den udvikle sig til parodentose. Parodontose kan inddeles i aggressiv parodontose (udvidet parodentose) og kronisk parodontose (almindelig parodontose).
Hvem kan få parodontose?
Nyere undersøgelser fra bl.a. Tandlægeskolen i Århus indikerer at ca. 12 % af befolkningen har parodontose i større eller mindre grad. Hos denne andel af befolkningen vil en ubehandlet tandkødsbetændelse med tiden udvikle sig til en parodontose. Årsagen bag at kun en lille andel af befolkningen er disponeret for at udvikle parodontose ligger antagelig i, at immunforsvaret reagerer alt for kraftigt på en simpel tandkødsbetændelse hos denne del af befolkningen.
Har jeg parodontose?
De fleste mennesker opdager slet ikke at de har parodontose før sygdommen når over i de sene stadier, hvor tænderne begynder at løsne sig og kan flytte sig i tandrækken. Derfor er det vigtigt, at man kommer til de halvårlige tandundersøgelser, hvor tandlægen rutinemæssigt også kigger efter parodontose. Derudover skal man være opmærksom på følgende tidlige symptomer på tandkødsbetændelse/parodontose: • Røde tandkødsrande. Tandkødsranden farves mørkerød pga. betændelse.
• Tandkødet er hævet.
• Tandkødet bløder ved tandbørstning.
• Dårlig ånde.
• Ømhed og murren fra tandkødet.
• Tænderne er løse eller begynder at vandre.
Hvilken indflydelse har rygning på parodontose?
Utallige undersøgelser har efterhånden dokumenteret sammenhængen mellem rygning og udviklingen af parodontose. Således er det påvist:
- at rygere oftere udvikler parodontose.
- at rygere udvikler en alvorligere grad af parodontose.
- at effekten af parodontosebehandling er mindre hos rygere end hos ikke-rygere (hovedsalig pga. dårligere heling).
Derfor er det vigtigt, at rygestop indgår som en vigtig overvejelse i forbindelse med enhver parodontosebehandling.
Hvordan kan man forebygge parodontose?
Da selv små ansamlinger af bakterier langs tandkødsranden kan give anledning til parodontose hos mennesker, der er disponeret for at udvikle parodontose, er det afgørende at disse ansamlinger fjernes to gange daglig. Det er således vigtigt, at man foruden grundig tandbørstning med en blød tandbørste to gange daglig også anvender tandtråd, mellemrumsbørster eller tandstikkere (trekantet) en gang daglig. Rygestop bør også indgå som en vigtig overvejelse, hvis man ønsker at forebygge parodontose. Rutinemæssige kontrolundersøgelser samt tandrensninger hos din tandlæge er en vigtig del i forebyggelsen af parodontose.
Behandling af parodontose:
Behandlingen af parodontose omfatter i første omgang en kortlægning af sygdommens omfang. På baggrund af de informationer man nu har indhentet foretages selve parodontosebehandlingen, der består af en udrensning af tandkødslommerne samt rensning og tandrodsrensninger. Formålet med behandlingen er at standse yderligere udvikling af parodontosen. Behandlingenerne skal derfor foretages regulært og man skal beregne flere besøg hos tandlægen til at starte med. Når sygdommen er under kontrol, skal man blot overholde de halvårlige besøg hos tandlægen.
Hvad sker der hvis man undlader at blive behandlet?
Hvis man undlader at blive behandlet for parodontose, ender det med at ens tænder bliver løse og falder ud en efter en.
Kan man få sunde tænder igen, hvis man først har fået konstateret parodontose?
Har man først fået paradentose, kan man ikke blive helbredt i traditionel forstand. Hvis man selv dagligt holder tænderne helt rene, kan man i samarbejde med tandlægen sørge for at sygdommen ikke udvikler sig. Ved utilstrækkelig mundhygiejne er tandlægens behandling kun et indgreb, der bevirker at sygdommen udvikler sig langsommere, end den ellers ville have gjort.
Vær derfor omhyggelig med mundhygiejnen og sørg for at holde helt rent.
Behandling af Parodontose?
Parodontose er en almindelig tandsygdom, som ikke kan helbredes, men kun bremses. I værste fald fører parodontose til, at tænderne løsner sig og falder ud. Parodontose begynder som regel i 30-års alderen og har forskellige faser. Her skelnes mellem begyndende parodontose og parodontose. Desuden findes en særlig aggressiv form for parodontose. Parodontose er en betændelsessygdom, som ødelægger tandkød og kæbeknogle, så tænderne ikke længere kan sidde fast. Sygdommen skyldes bakterier, som samler sig i tandkødsranden. For at undgå parodontose er det vigtigt at fastholde en god mundhygiejne og iøvrigt gå til regelmæssig kontrol hos tandlæge eller tandplejer.
Symptomer:
De fleste opdager slet ikke, at de har parodontose før det er for sent og tænderne begynder at løsne sig. Dog skal man være opmærksom på følgende tidlige symptomer:
- Røde tandkødsrande. Tandkødsranden farves mørkerød pga. betændelse.
- Tandkødet er hævet
- Tandkødet bløder ved tandbørstning
- Tænderne bliver løse
- Ømhed og murren fra tandkødet
- Dårlig ånde
Første fase: Begyndende parodontose:
Når tandkødsranden bliver betændt, danner bakterierne lommer omkring tanden. En lomme er betegnelsen for den tandkødsfold, som går op omkring tanden. Ved sunde og raske tænder er disse tandkødslommer op til 3 mm. dybe. Hvis disse lommer bliver dybere end 3 mm. er der tale om begyndende parodontose, og man bør sætte ind med behandling. Tandlægen eller tandplejeren kan måle lommernes dybde ved den almindelige halvårlige undersøgelse. I Darnmark betegner man også begyndende parodontose som tandkødsbetændelse.
Behandling:
Ved tandkødsbetændelse eller begyndende parodontose er det vigtigt at sætte ind med den almindelige parodontosebehandling for at undgå, at sygdommen udvikler sig.
- fjernelse af tandsten
- udrensning af lommerne
- tænder og fyldninger pudses glatte
- øget mundhygiejne
- kontrol hos tandplejer
Det er vigtigt, at man ved begyndende parodontose får den nødvendige behandling, så sygdommen ikke udvikler sig til fremskreden parodontose.
Anden fase: Fremskreden parodontose
Man taler om paradentose, når tandlommerne er blevet mere end 6 mm. dybe. I så fald er det langt sværere at bremse sygdommen. Man må sætte ind med et udvidet behandling:
- tandkødet omkring tænderne reduceres operativt - man skærer lommerne væk for at fremme hygiejnen.
- skyldning af tandkødslommer
- indsprøjtning af antibiotisk gel i tandkødslommerne.
Aggressiv paradentose
Mellem 5 og 10 % af alle voksne danskere lider ifølge Dansk Tandlæge Forening af en særlig aggressiv form for parodontose. (dtfnet.dk) Man ved ikke meget om, hvorfor nogle får sygdommen - og andre ikke. Den aggressive parodontose forløber hurtigere, men har samme resultat som egentlig parodontose.