Tandens anatomi

Krone

Den synlige del af tanden over tandkødet hedder tandkronen. Kronerne har forskelligt udseende alt efter tandens funktion. De forreste tænder er skarpe for at kunne tage en bid, f.eks. af et æble. De bagerste tænder har en større og mere knudret overflade for at kunne tygge maden ordentligt.

Emalje

Hele tandkronen er dækket af emalje. Emaljen er det hårdeste væv i menneskets krop. Størstedelen af emaljen (95 %) består af et mineral, der hedder calciumhydroxylapatit. Selvom emaljen er hård, kan den blive nedbrudt, hvis tænderne ikke holdes rene.

Dentin

Under emaljen består størstedelen af tanden af dentin. Dentin består af ca. 30 % calciumhydroxylapatit, og er derfor noget blødere end emalje. Da dentinen også indeholder en masse kanaler, der går ind til tandens nerve, er den også følsom.

Pulpa (tandnerven)

Pulpa er et blødt væv, der findes inderst i tanden. Det består af nerve- og bindevæv foruden et antal små blodkar. Pulpa gør, at man har smerter i tanden, når der er et hul, eller når tandlægen borer i tanden for at rense hullet inden fyldning. Faktisk er pulpa vigtigst i tandens voksefase, hvor cellerne skal have næring for at vokse. Fornyelsen af celler aftager med årene. Den manglende fornyelse er dog skyld i, at tanden langsomt bliver mere skrøbelig.

Rod

Roden er den del af tanden, der ligger under tandkødskanten. Den udgør ca. to tredjedele af tanden og sørger for at holde tanden fast i kæben. Fortændernes rødder er en lang spids, hvor kindtændernes rødder er delt i 3-5 spidser, som gør udtrækningen af kindtænder mere kompliceret end udtrækning af fortænder.