Læs Steens dagbog fra hans behandling i Polen

 

Jeg havde gennem flere år lagt op til den store tur, med implantater og broer mv.; men uden at få taget mod til mig.

Mine tænder var efterhånden i en rigtig dårlig forfatning. Efter at have kontaktet AvMinTand og beskrevet min situation overfor Else fik jeg et (løst) overslag over mulig pris for behandlingen
Else gav mig også nogle forslag til en tidsramme. Da jeg havde besluttet mig, modtog jeg rejseplan, hotelbooking og billetter.

 

Formiddagen går med røntgenfotografering og diverse forberedende undersøgelser. Herefter har jeg en drøftelse af mål og behandling med Tandlæge Alexandra Smaga.

 

Vi gennemgår et forløb som omfatter dette samt to yderligere besøg og er fordelt over godt et halvt år.

(modelfoto)

 

Anden fase vil – på basis af en vurdering af tilstanden - omfatte en (forventelig) indsætning af implantater (”skruer”) samt fremstilling af hhv. en del af det færdige bro-/kronearbejde samt et ”del-gebis” til brug i tiden frem til tredje og sidste fase.

 

Denne fase vil afslutte behandlingen med montering af de resterende broer/kroner. Med mindre jeg ikke til den tid beslutter at ”nøjes” med gebisset (– hvad jeg absolut ikke har tænkt mig, nu jeg er kommet så langt).

 

Jeg bliver kørt tilbage til hotellet og hentet igen til fortsættelse kl. 15, hvor den står på yderligere undersøgelser og konferering mellem dr. Alexandra og kæbekirurgen og mig.

 

Vi starter med en gennemgribende tandrensning - for at undgå infektioner. Derefter går kirurgen i gang med at bedøve og fjerne tænder i højre side. En større omgang  - der skal fjernes adskillige i både over- og undermund. Det er langt mindre slemt end ventet – bl.a. foregår det helt uden smerter, selv ved bedøvelsen.

Tænderne bliver løsnet forsigtigt og ved små ”vrid” og ”vrik” og fjernet. Gummerne bliver syet med adskillige sting.
Jeg bliver sendt hjem til hotellet med nogle stærke smertestillende piller (”kun én hver 8. time”) og noget penicillin.

 

Klinikken arrangerer en taxa, som også henter mig igen næste dag til middag.

Smerter er der ingen af, selv ikke efter at bedøvelsen svinder væk. Jeg tager for en sikkerheds skyld en enkelt panodil men det er helt unødvendigt, natten forløber roligt og uden smerter overhovedet.

 

Tirsdag møder jeg op kl. 12 og Magda (”min” tandlæge – en sød ”pige”) spørger indgående til min aften og nat. Hun går i gang med røntgenfotografering af detaljer før hun begynder med de to rodbehandlinger. Hun ender med at forberede de øverste tænder til en midlertidig bro. Jeg får en beskyttende krone på to af tænderne. Efter at jeg har holdt en spise- pause på halvanden time, er det kæbekirurgens tur til at rydde venstre side. Det gør han på samme nænsomme måde som dagen før. Han rører ikke ved fortænderne, som ”gemmes” til onsdag. Jeg skal også have skiftet et par fyldninger og der skal tages mål til den midlertidige bro.

 

Om morgnen ”tør” jeg af hensyn til stingene i gummerne kun spise yoghurt, røræg og lignende. Taxaen henter mig som aftalt og efter 5 minutter på klinikken går vi i gang.

 

Der skal dels laves / udskiftes plomber dels vil Magda rense omkring fortænderne og i tandhulerne. Da hun spørger, vælger jeg bedøvelse inden plomberingen og som altid sker dette på blideste måde.

 

Rensningen sker uden bedøvelse og er knapt nok ubehagelig. Inden udtrækningen af de to fortænder tages der aftryk til nye broer/proteser. De nyligt syede gummer klager sig lidt ved kontakten med den metalbøjle der bruges til at tage aftrykkene med - men det er blot to minutter pr. aftryk, så det er hurtigt overstået. Udtrækningen sker efter forsigtig bedøvelse og stille og roligt. Da blødningen er stoppet kører jeg derfra med en aftale om at komme igen næste dag kl 13.30, hvor de nye ”reservedele” skal tilpasses og monteres.

Der skal udskiftes en gammel sølvplombe i en kindtand og det sker inden tilpasning af den midlertidige bro. Kæbekirurgen er på klinikken og jeg bliver spurgt om jeg har gener, hvilket jeg benægter. Han undersøger gummer og kæbe og konstaterer, at alt er i orden.

 

Det viser sig, at broen lige skal tilbage til tandteknikeren for en mindre ændring. Jeg sidder i en lænestol og læser i en halv times tid mens jeg venter. Da den ankommer, bliver den monteret og så er jeg færdig. Jeg får en specificeret opgørelse over behandlingen og tager afsked med dr. Alexandra.

 

Inden jeg kører til hotellet får jeg udtrykkelig besked om at tage kontakt til klinikken næste dag, hvis der er det mindste der generer eller der er noget, jeg gerne vil have kigget på.

På hotellets restaurant fejrer jeg en vel overstået behandling med en god middag bestående af fasansuppe, vildsvineragout samt en vodka og et godt glas vin.

 

Der er ikke nogen grund til at kontakte klinikken og jeg tilbringer fredagen med at kigge lidt mere på Stettin.

 

Opsummerende kan jeg kun sige at der under hele forløbet har været en positiv, effektiv og meget beroligende stemning på klinikken. Det, der har været med til at virke beroligende og afstressende på mig, var at alle kvinderne (eneste mandlige ”aktør” var kæbekirurgen, som kom på besøg efter behov) gik og småsnakkede under hele forløbet. Jeg fik hele tiden at vide hvad der skulle ske og kunne sagtens få svar på yderligere spørgsmål til det, der skulle ske. Der har hele vejen igennem været tid til at snakke med tandlæge og personale - også om andet end behandlingen og dens forløb. Jeg kunne knap vippe med et øjenbryn før tandlægen standsede op og spurgte om noget gjorde ondt eller om jeg sad godt nok.

 

I dag knap 3 måneder efter første behandling, siger Steen, ”at han ikke har haft og stadig ikke har eftervirkninger eller problemer efter behandlingen, men glæder sig til at komme i gang med næste fase”.